Vi er specialister

Det følgende er skrevet af Andreas Pedersen, han er en af mine kollegaer der arbejder som portør på Sjællands Universitetshospital Roskilde. 

De fleste af jer er nok gjort bekendt med, at over 1000 portører de seneste dage har valgt, at nedlægge arbejdet rundt omkring i landet. De færreste ved dog hvad strejken egentlig handler om. I medierne fortæller de gladelig om at strejken mest handler om, at portørerne ikke ønsker at få pålagt rengøringsopgaver, og om den tvungne uddannelse til serviceassistent.

Men denne konflikt handler ikke om rengøringsopgaver, den handler om vores faglighed, og det ansvar vi føler at vi har for at tilbyde patienterne på sygehusene den bedst mulige behandling.

Mange ved hvad en portør er, men de færreste ved faktisk hvad vi laver. 

Som portør er man SPECIALIST. Man er SPECIALIST i at lejre en dårlig patient bedst muligt, for at patientens tilstand ikke forværres. Ydermere har vi et indgående kendskab til lejringer af patienter på operationsstuerne, trombolysestuerne mm. 

Man er SPECIALIST i håndtering af diverse redskaber til blandt andet genoptræning, redskaber på traumestuen, redskaber i forbindelse med genoplivning og respirationsstop og meget mere.

Man er SPECIALIST i at give avanceret hjertestops behandling, og det er alene VORES opgave at give effektiv hjertemassage på SAMTLIGE sygehuse, landet rundt. 

Man er SPECIALIST i omgang med psykisk syge patienter, hvorfor det oftest er os der bliver tilkaldt, når patienter bliver udadreagerende. Jeg tillader mig at mene, at vi som portører udfører et stort stykke arbejde og gør en stor forskel under disse behandlinger. 

I Region Sjælland har man valgt, at lade serviceassistenter overtage vores opgaver på samtlige sygehuse i regionen. Det er med ord som; alsidighed, fleksibilitet, effektivisering osv, at man prøver at sælge konceptet som værende en opgradering. 

Det er vi portører, og mange andre faggrupper STÆRKT uenige i. Som det ser ud nu, bliver de nyuddannede serviceassistenter efter vores opfattelse ikke udannet grundigt nok i vores arbejde.

Serviceassistentuddannelsens opbygning er, som det ser ud nu, en rengøringsuddannelse, med fokus på rengøring og hygiejne. Portørdelen af uddannelsen omfatter pt. kun 5-10% af uddannelsen. Regnet om i uger, er det kun omkring 4-5 uger, hvoraf kun 2 af ugerne er praktisk erfaring. De nyuddannede serviceassistenter vi modtager i Region Sjælland, mangler, efter vores mening, viden om patienter, og håndtering af dem. Dem jeg har snakket med har intet/meget lidt lært om; Basal luftvejshåndtering, avanceret genoplivning, lejring, sygdomslære, den akutte patient, ABCDE-princippet mm. Det føler vi som portører ikke er godt nok, for at kunne bestride det brede spektrum af opgaver vi udfører. 

Så kære plejepersonale, vi beder om jeres støtte i vores kamp for at beholde vores SPECIALE.
MVH. Andreas Frankner Pedersen.

Uddannelse

Inden jeg kom til danmark, havde jeg hjemme undervisning i det danske sprog, og en del undervisning om det danske samfund. Min underviser, en kvinde fra sjælland som blev gift med en hollænder for 30 år siden, fortalte mange underlige ting om Danmark. Som jeg i første omgang ikke kunne forestille mig at de kunne passe. Men stort set alt hun fortalte om danmark viste sig at være sandt. Også det hun fortalte om hvor vigtigt danskerne synes det er at videre uddanne sig selv.

Nu har jeg været portør i 2,5 år. Og jeg har gennemgået fire uddannelser indtil videre.  Fire! Jeg har været på et fire ugers kursus i førsthjælpsredning og brandbekæmpelse, standardportørsuddannelsen, en uddannelse til hjælperøgdykker og jeg fik en voksenpædagogisk grunduddannelse. Hvis jeg sammenligner det med mit tidligere kontorjob i Holland... I de fem år fik jeg tre kurser. Et endags kursus Excel, et kursus om det hollandske pensionsystem og endnu et endags kursus om klar kommunikation. Så for mig føles det lidt som at komme i himlen, mit job som portør.

At få muligheden for at videreuddanne os, er vigtigt når jeg kigger på vores fremtid som portører. Fordi fremtiden er godt nok spændende lige nu, uvist er måske et bedre ord. Der sker mange ting på Sjælland som skaber uro og usikkerhed hos vores kolleger der og hos kollegerne fra de andre regioner. Jeg er godt nok bevidst om at jeg er meget heldig at jeg arbejder i Aalborg. Ikke kun fra min egen erfaring, men også fra hvad jeg hører fra andre sygehuse.

Og selvfølgelig er jeg også bekymret om hvordan portørfagets fremtid ser ud. Fordi jeg vil gerne være portør i mange, mange år. Et job som vores findes ikke i holland, så jeg vidste ikke rigtig godt hvad jeg kunne forvente da jeg søgte jobbet. Men allerede efter en måned vidste jeg at jeg havde fundet mit drømmejob. Et job jeg brænder for, og hvor jeg kan mærke at mine kolleger har det på samme måde som jeg har. En utrolig motiveret flok portører som bare elsker deres job.

Portørfagets vej frem, er efter min mening, at vi finder flere opgaver end vi har nu. I Aalborg er vi også brandvagt og hjælperøgdykkere. Vi er dem der giver hjertemassage, vi assisterer når der er traumer. Og vi har et team af portører som arbejder på forskellige vagter i skadestuen hvor vi hjælper med alt muligt. Fra sengekørsel til at assistere når der skal gipses. Men hvad med at blive fast vagt? Blive en del af operationsteamet (som allerede foregår på andre sygehuse)? Med den rigtige uddannelse er vi også klar til det.

Og selvom der er grund til brok og negative følelser når vi læser bekymrede nyheder om hvad der foregår med hensyn til portørfaget og dens fremtid, tror jeg at vi først og fremmest skal forblive positiv. Så positive som vi kan, for at vise at selvom tiden er knap, så tager vi den udfordring og at vi er klar til alt mulige ekstra opgaver. Bare vi får en chance.

Og når vi nu får de ekstra opgaver, så skal vi ikke bekymre os om hvor meget tillæg det giver. Det handler ikke om at vi får så mange tillæg som muligt. 30 kroner, 50 kroner. Det er ligemeget. Det handler om at vi fortsat kan blive portør. Vi skal blive en uundgåelig faggruppe. Og når vi til sidst får en ordentlig erhvervs uddannelse  til portør, i kombiation med masser af kurser, bliver det nok en lysende fremtid. Jeg glæder mig allerede til at være en del af det!

Intro

Hej,

Mit navn er Eelco Storm, jeg er fyrre år og jeg er portør. Jeg arbejder på Aalborg Sygehus (syd) og jeg vil skrive om både mine daglige oplevelser som portør og om mine oplevelser som hollænder i danmark.

 

Jeg synes at vi portører må gerne komme fra sygehusets skygger og træde frem for at vise at hvad vi laver er ikke kun sengetransport, men meget, meget mere. For eksempel assisterer vi på traumestuen, og på vores intensivafdelingerne. Vi har tæt samarbejde med fysioterapeuterne, vi er dem der giver hjertemassage når der er hjertestop og så videre. Portørfaget er noget vi er stolte af. Og jeg vil gerne vise noget at denne stolthed ved at skrive om det på denne blog.

Lidt om mig selv først. Jeg er hollander og jeg har boet i danmark siden oktober 2011 da min daværende kone og jeg flyttede til danmark med vores to børn pga hendes nye job i Aalborg. Jeg er uddannet journalist, har læst historie og har arbejdet som administrativ medarbejder inden jeg kom til danmark. Min kone og jeg gik fra hinanden i 2014, vi har en 7/7 ordning mht børnene og et fint forhold. Jeg har fundet en dansk kæreste som hjælper mig med at finjustere integrationen.

Jeg startede som portør i januar 2015 og nu to år senere er jeg ikke kun uddannet portør, men også skadestueportør, brandvagt, hjælperøgdykker og praktikvejleder. Især i min rolle som praktivejleder har jeg mulighed til at give min faglige stolthed videre til nye kollegaer som har valgt portørfaget.

Og til sidst: jeg skal overholde tavshedspligten, selvfølgelig. Så der kommer ikke til at stå nogle af patienternes personlige oplysninger som navn, bosted, præcise alder eller lignende. Kun situationer jeg oplever i mit daglige arbejde. Hvis jeg tvivler på om jeg må skrive om noget, vil jeg altid have en kort snak med ledelsen om det først, bare for at være helt sikkert alle reglerne overholdes. (Og til mine fantastiske kollegaer: Jeg vil slet ikke skrive om jer personligt, denne blog handler kun om de ting jeg oplever som portør. Så I behøver ikke at være bange for at personlige ting bliver lagt op her).